|
1945 30.juni; Hal Kock første tale efter befrielsen L.A.B. Holbæk afdeling var i onsdags på skovtur til Jyderup med alle medarbejderen. Turen blev meget vellykket og sluttede med tale af professor Hall Kock i parken til fredehjemmet "Sølyst". Professoren, der har talte for første gang efter befrielsen, understregede den usikkerhed, der hersker overalt, men det gælder om at sikre demokratiet dag for dag. Man må politiseres, dvs. engageret i et fællesskab som et led af en helhed, og her har kristne mennesker en særlig forudsætning, thi kun den, der ikke bekymrer sig for sig selv, kan bevare livet. Professoren havde det indtryk, at L.A.B var med til at værne ødelæggelsen af samfundet. Om straffen til hipo og stikkere udtalte professoren, at den skal udspringes af retfærdighed. Han pegede på kvindernes store opgave ved at bygge op i hjemmet, og sluttede med at udtale, at det, der kommer til at bestemme, er det, der gøres i det jævne daglige liv. Amtssekretær Svend Jensen takkede professor Hall Kock, fordi han altid stillede sig i spidsen for dansk ungdom, samt rettede en tak til forstanderinde frk. Nøhr, "Sølyst", som bagefter blev besigtiget af skovtursdeltagerne2 1945 juni; Attentat mod professor Hal Kochs hus Samme nat døde professorens lille datter i familiens sommerhus på Mols. Som meddelt i lørdags er der natten til lørdag rettet et sprængstofattentat mod professor Hal Kochs bolig på Tesdorphsvej i København. Ved eksplosionen forårsagedes ringe skade. Politiet har udsat en dusør på 2000 kr. for oplysninger, der kan føre til gerningsmændenes pågribelse. Fru Bodil Koch (søster til Fru pastor Sørensen, Jyderup) var i onsdags sammen med fire af sin børn og sin moder, fru Agnes Thastum Sørensen, rejst over til Mols for at holde ferie i professorens sommerhus. Hal Kock og en 10 årig søn skulle så følge efter senere, idet professoren ikke kunne rejse på ferie, før eksaminationerne på Universitetet blev overstået. Lørdag morgen, efter nattens uhyggelige oplevelse, indløb fra Mols meddelelse om, at familiens yngste barn, en halvandet år gammel pige, sammen nat døde af bronchitis. Professor Hal Kock blev dybt rystet og bevæget, men gennemførte dog sin eksamination på Universitetet kl. 11 formiddag, kl. 13.30 rejste han til Jylland med sin søn3 1961 okt.; Hal Kock til Jyderup. Emne: U landene Professor Hal Kock taler tirsdag den 24 ds. ved et møde i hotel "Skarridsø"s store sal. Emnet bliver De underudviklede lande. Som indbyder og arrangører af mødet står følgende foreninger: Jyderup og omegnes husmoderforening - hvorfra ideen til mødets afholdelse stammer fra - håndværker og handelsforeningen, Sct. Georgsgildet, foreningen Norden og Jyderup idrætsforeninger. Jyderup sangkor vil medvirke før og efter foredraget4 1961 okt.; Hal Kock i Jyderup Hal Kock i Jyderup samme omtale som 15/10 - blot at det er i morgen5 1961 okt.; Vil hjælpen til u-landene stige til 4-500 mill. kr. årligt, Professor Hal Koch i Jyderup Professor Hal Koch talte i aftes på hotel "Skarridsø" ved et møde arrangeret af Jyderup husmoderforening, Handels- og håndværkerforeningen, "Norden", Sct. Georgsgildet og J.S.G & I. om hjælp til de underudviklede lande. Det meget interessante og levende foredrag havde samlet ca. 75 tilhører. Til indledning sang Jyderup sangkor under ledelse af Chr. Olsen "Frihed er det bedste guld" samt "Flyv, fugl, flyv", og derefter talte professor Hal Koch, hvis synspunkter refereredes i går fra mødet i Kr. Helsinge. Nøgtern erkendelse Efter et nylig fremsat forslag på rigsdagen vil der fra den danske stat blive bevilget 100-200 mill. kr. om året il ulandene, og tallet vil rimeligvis snart stige til 4-500 mill. kr., og derfor har enhver borger ikke alene krav på at få at vide, hvad det drejer sig om, men også pligt til at sætte sig ind i det. Bag dette fænomen ligger ikke offervilje og idealisme, men derimod en nøgtern og realistisk erkendelse af, at den samfundsorden, vi lever i, ikke kan bestå, når 273 af verdens befolkning lever på eller under sultegrænsen. Kan vi være fødselshjælpere? I den omvæltning, der sker, ønsker man, at vor opfattelse af kultur, moralbegreber, retsbevidsthed osv., skal være med til at præge de nye stater, vel vidende, at de ligeså godt kan blive præget fra øst. Hvis vi i denne situation blot lader stå til, bliver vi betydningsløse, køres ind på et sidespor, og udviklingen vil gå os forbi. Kristen og verdslig hjælp Ulandsbistand leder i dag efter folk, der har lyst, evner og karakter til at tage dette arbejde op, og selvom man umiddelbart synes, at missionærerne, der igennem mange år har taget sig af arbejdet, måtte være de rette, må man aldrig glemme, at de to ting er forskellige, selvom de kan følge hinanden langt. Professoren kom herefter ind på ydre missions arbejde, som han pointerede kom os alle ved som kristne mennesker, ligesom u-landshjælpen kommer os alle ved som borgere. Sangkoret sang herefter to smukke efterårssange, og Holger Jacobsen fik forsamlingens tilslutning, da han til slut rettede en tak til professor Hal Koch for den meget lærerige udredning af det vigtige problem6 Hal Koch's død i august 1963 Professor, Hal Koch, døde i lørdags på Grenaa-Hundested færgen "Marks Stig" på vej til Hundested, ramt af en hjertelammelse. Han blev kun 59 år. Hal Koch, den lærde professor, der inspirerede ungdomsvejleder, var på vej fra sit sommerhus på Mols til sit kære Krogerup, da døden indhentede ham. Vel var han ikke mere dennes skoles forstander; for nogle år siden var han vendt tilbage til sit videnskabelige arbejde ved Københavns Universitet, men Krogerup højskole stod ham stadig nær, og han havde glædet sig til at skulle derop for at lede et internationalt møde for pædagoger. En hjertelammelse gjorde det af med den travle og virkelystne mand. Han havde ikke forud kendt til sygdom, men hans nærmeste havde i de senere år mærket en vis træthed. Naturligt nok, for Hal Koch hørte ikke til dem, der for alvor kunne spænde fra. Dertil var han alt for stærkt engageret. Hal Koch var både cand, teol og cand, mag (fransk), inden han i 1932 erhvervede sin teologiske doktorgrad. Han vil blive husket for sit kirkehistoriske forfatterskab, men i endnu videre kredse for sin indsats under og efter den tyske besættelse af Danmark. Gennem nogle forelæsninger om Grundtvig i besættelsens første år søgte han - og med held - at vække ungdommen nationalt og folkelig, og han videreførte dette vækkelsesarbejde som en utrættelig og inspirerende formand for Dansk Ungdoms Samvirke fra 1940 til 1946. I disse år nåede han ud til så at sige hver en afkrog af landet, og ingen gik upåvirket fa et møde med den på en gang lærde teolog og ildfulde folkevækker. I de næste 10 år stod Hal Koch som leder af Krogerup højskole, der var et barn af besættelsestiden og ungdomssamvirket, og det blev nok - trods visse skuffelser - hans bedste år. Fra denne periode huskes endnu hans stærke indlæg i debatten om restopgøret og hans formands skab i ungdomskommissionen. Der stod ofte strid om Hal Koch i disse år. Ikke fordi han ville striden for stridens skyld, men fordi han modigt og uforfærdet kæmpede for sine synspunkter - tanker, der ofte gik på tværs af, hvad indflydelsesrige kredse mente. Og her er vi ved kærnen i Hal Kochs virke, i hvert fald den del af det, der vendte ud mod den brede befolkning. Han respekterede ikke de færdige meninger, de billige gruppe- eller parti standpunkter. Han ville, at den enkelte selv skulle tage stilling. Han elskede at ægge sine elever, sine tilhørere, til modsigelser, punktere færdigsyede og "arvede" meninger, nedbryde fordomme og kunstige skel. Som højskolemand evnede han især at få byernes ungdom i tale - i sig selv en pionérindsats. Adskillige landboere - og vel især deres organisationer - mødte ham derimod med uvilje, ja nogle endda med forbitret modstand. Da han som formand for ungdomskommissionen gik til angreb på forholdene på landet (de usle og kolde karlekamre, den temmelig lange arbejdstid for helt unge mennesker) fik han bl.a. vendelboernes vrede at føle. De mest rabiate truede ham endog ved en bestemt lejlighed med korporlig afstraffelse! Men selv sådanne trusler holdt naturligvis ikke Hal Koch tilbage, han troede på sin sag, fægtede videre for sine meninger, og han har gennem sin inspirerende gerning, sit omfattende forfatterskab og især gennem sin ildnende vækker og opdragergerning sat sig blivende spor. Partimand blev Hal Koch aldrig - i hvert fald ikke politisk. Han ville ikke rubriceres, kunne det heller vanskeligt. For han tog stilling fra sag til sag. Hans sigte var dog klart nok. Han ville, at beslutninger blev truffet på grundlag af viden og gennemtænkte argumentation, ikke ud fra slagord og letkøbt propaganda. Han ville højne debatten, og på det grundlag ledede han sin skole. Har var derfor demokratiet en god mand, en af de bedste, Danmark har haft under og efter besættelsen. Han lod sig ikke diktere af egoistiske særinteresser, men så først og fremmest på samfundshensynene, dybt socialt og medborgerligt engageret som han var. I 1956 fratrådte hal Koch som forstander på Krogerup, og efter den tid hellige han sig igen først og fremmest sin videnskab og sit arbejde ved Københavns Universitet. Sjældnere greb han efterhånden ind i den offentlige debat med sine skarpe og markante synspunkter, og det føltes ofte som et savn. Andre - de , der følte sig foruroliget ved hans virke - har sikkert følt det som en lettelse. Men venner som "fjender", tilhænger som modstandere vil utvivlsomt nu være enige om, at med Hal Koch har Danmark mistet en af sine store sønner, et ærligt og ubestikkeligt menneske Noter Foruden sin frue, kirkeminister Bodil Koch, der blev underrettet om sin mands død af en af familiens nære venner, pastor Seidelin, Knebel, i sommerhuset på Mols, efterlader Hal Koch fire børn, historikeren, cand. mag Poul Koch, tvillingesønnerne Ejler og Jens Koch, der er henholdsvis cand. jur og cand. polit. samt datteren Dorte, som er stud. teol. Sine ferier tilbragte Hal Koch og frue som regel i sommerhuset i Fuglsø på Mols. Det havde de arvet efter Hal Kochs far, den kendte provst Hans Koch. Kun 28 år gammel blev Hal Koch professor, og ved sin død ledede han Universitetets Institut for dansk kirkehistorie Hal Koch har et omfattende forfatterskab bag sig, både i bogform og gennem artikler i dagblade og tidsskrifter. Ved sin død var han både redaktør og medarbejder ved Politikkens Danmarkshistorie, og han havde netop aflevere et bind om sin yndlingsperiode, Valdemarernes Danmark Onsdag eftermiddag vil professor, dr. teol. Hal Koch blive begravet fra Solbjerg kirke på Frederiksberg, hans faders kirke, hvor Hal Koch fra sin ungdom har haft sin faste plads, og i hvis menighedsråd han havde sæde. Professor Hal Koch havde selv i enkeltheder bestemt, hvorledes hans begravelse skal forme sig. det bliver familiens mangeårige ven, provst N. J. Hald, der skal tale. Provst Hald efterfulgte Hal Kochs fader, provst Hans Koch som sognepræst ved Solbjerg kirke7 1963 august; Ved Hal Koch's død af pastor Fr. Schrøder Af pastor Fr. Schrøder. Det gjorde et meget stærkt indtryk, da pressens radioavis lørdag aften forkyndte over landet, at professor dr. teol. Hal Koch var død på færgen over Kattegat. Et pludseligt dødsfald får os fortravlede mennekser til at standse op et øjeblik: der er kun et skridt mellem os og døden! Atter er en mand falden på valen midt i sin gerning. I dette tilfælde en åndelig personlighed, der i al sin stilfærdighed betød uhyre meget for vort kulturelle og kirkelige liv. en vækker og igangsætter! Besynderligt nok, at en kirkehistoriker, hvis speciale lå helt tilbage i oldtidens dage, skulle komme til at gribe så stærkt ind i det folkelige liv i vor danske nutid. Almen kendt blev den unge professor jo først under besættelsen han blev en hovedskikkelse i arbejdet på at vække vort folk til forståelse af, hvilke værdier der nu stod på spil. Med et genialt greb valgte han Grundtvig til emne for en forelæsning på universitetet. Akademikere, der før trak på skulderen, når en højskolemand talte om Grundtvig, strømme til i tætte skarer. Professoren forstod at gøre ham til en personifikation af det ægte danske og lade hans håb ildne svage sjæle. Disse forelæsninger fik i øjeblikke en tilsvarende vækkende betydning som Steffens først i det 19. århundrede eller Brandes i 70'erne, kun at det ikke var strømninger udefra, der blev ført ind over os, men et kald til selvbesindelse på vor danske arv. De kunne også lignes ved Fichtes taler til den tyske nation, der rejste tyskerne mod Napoleon. Professorens ungdommelige skikkelse blev med et slag midtpunktet i vor åndelig modstandskamp. De splittede ungdomsorganisationer forenedes i et samvirke. Efter krigen fortsatte Koch nogle år i denne linje med den nye højskole på Krogerup i samarbejde med en kreds af meget betydelige lærere, der politisk var kommet fra forskellige kredse. Det var vel på en måde Grundtvigs tanke om højskolen i Soer, der her blev virkeliggjort. Man ville gerne ruste lærerne til hverdagens slid for at få kammeraterne i sving. I længden gik det ikke at forene universitets med højskolegerning, den videnskabelige forskning og trangen til at fæstne frugternes af sine studer på prent i et imponerende stort forfatterskab drog Hal Koch tilbage til København. Her kom hans tredje store indsats. Da hans kollega Jens Nørregaard var død, blev dennes villa på Vodroffsvej indrettet til et kirkehistorisk institut. Her satte Hal Koch en hærskare af unge teologer i gang med kildestudier, særlig i vækkelserne herhjemme i det 19. århundrede. Der er sikkert mange af vore yngre præster, der har modtaget den største inspiration fra Koch. For et par år siden trådte Koch ind i Santalmissionens bestyrelse. Måske var det ad den vej, han blev grebet af u-landenes nød. Hvor stærkt den sag lå ham på sinde, fik vi indtryk af i Holbæk i fjord forår, da han med få ugers mellemrum førte den frem ved møder i højskoleforeningen og i Bethesdag (det sidste for kredsforbundet af Santalkredse). Der var vist kun få, der var med begge steder. Godt det samme, for foredraget var næste ord til andet enslydende. For et år side vakte Hal Koch opsigt ved i eget navn at indbyde jyder til et møde på Askov Højskole om u-landshjælpen. De kom mandstærkt og fyldte skolens største sal. 30 års lærergerning ved universitetet er til ende. Ligesom en anden kirke, Vald. Amundsen, begyndte Hal Koch i ung alder, kun 28 år gammel. Det har vist ikke manglet på vink om at lade sig vælge til biskop, men det har ikke fristet ham. Måske har han de sidste år mærket, at han ikke kunne holde til det voldsomme arbejdspres; der gik i alt fald i foråret rygter om, at Koch tænkte på at søge præsteembede i Hornsherred. Der står kvinder bag, plejer man at sige. Det bliver vel en familiehemmelighed, hvor meget Hal Koch har haft at betyde som rådgiver for sin hustru kirkeminister Bodil Koch. Utvivlsomt har han fulgt hendes gerning med den største interesse. Selv kaldte han folkekirken et "velordnet anarki". Han ville ikke indordnes i en bestemt kirkelig retning, men havde fra sin fader, Solbjerg provsten Hans Koch, meget til overs for den kreds, der ved århundredeskiftet øvede den stordåd at rejse Københavns Kirkesag. Fr. Schrøder8 1963 august; Ved Hal Kock's begravelse. Fru Bodil Koch læste et digt om sin mand. Professor Hal Koch blev i går begravet fra Solbjerg kirke i København under så stor deltagelse, at mange måtte stå op under mindehøjtideligheden. Der var sendt så mange blomster og kranse, at der ikke var plads til dem i alle i kirken. Provst N. J. Hald sagde i sin tale blandt andet: - Denne mindehøjtid havde kunnet finde sted på Københavns Universitet eller på Krogerup højskole eller i et forsamlingshus ude på landet. Sådan kan man udtrykke rækkevidden i hans gerning. Hal Koch var en rigt udstyret mand. Det væsentlige i den arv, han modtog, var den balance mellem begavelsens styrke og karakterens renhed, som tilsammen danner den virkelig værdifulde gerning. Provst Hald fortsatte: Han var på mange måder vor tryghed. Det var trygt at vide, at der var en mand, der kunne sige det forløsende ord i dagens strid, uselvisk og uden frygt. Derefter betegnede en ungdomsven, provst Knud Bang, Mørke, Hal Koch som beskeden, mild, stærk og frygtløs og fortalte om et løfte, de to gav hinanden som unge, at den længstlevende skulle tale over den anden. Et digt, skrevet af højskoleforstander, dr. phil. Holger Brøndsted, blev læst af Hal Kochs hustru, kirkeminister fru Bodil Koch. Derefter bar Hal Koch børn, cand. mag Poul Koch, cand. jur. Ejler Koch, cand. polit Jens Koch og stud. theol. Dorte Koch sammen med provst Bang og professor Jacob Balling, Aarhus, båren ud af kirken. Det meget store følge, i hvilket bl.a. sås en lang række ministre, gejstlige og professorer, fulgte Hal Kochs båre til familiegravstedet på Frederiksberg kirkegård9 Den danske realskole nr. 9. 10 maj 1973 side 452 Hal Koch: Danmarks Kirke i den begyndende Højmiddelalder - Gyldendal - 121 +128 +511-582 pg. I 1936 udgav Hal Koch sit betydningsfulde værk om dansk middelalderhistorie, og nogenlunde samtidig fremkom i historiske tidsskrift en fyldig artikel om klostrenes stilling i samme periode. Det er disse to værker, der nu er genudgivet på Gyldendals Forlag. man har beholdt den originale paginering vel sagtens af hensyn til henvisningerne, der nu passer, hvad denter er der benyttet 1. eller 2. udgave: derfor også den lidt "skæve" pagineringsangivelse ved det sidste af de tre bind, der alle er samlede i et. I min studietid benyttede jeg en del dette værk, som hidtil har været næsten umuligt at komme i besiddelse af. "Arup-striden" er af de fleste glemt, men ikke desto mindre ligger den bag Hal Kochs historiesyn. Forunderligt nok er det gået sådan, så vi i dag egentlig ikke tænker mere på striden, for Hal Kochs synspunkter vandt i høj grad. Derfor virker han bog i dag næppe så overraskende, som den gjorde ved sin første fremkomst. Det betyder dog samtidig, at læsningen og udbytte ikke distraheres af, at man hele tiden vil forsøge at finde ud af, hvor og på hvilke områder det er, Hal Koch adskiller sig fra det tidligere almindelige synspunkt. På visse punkter har Hal Koch selv modificeret eller ændret sine synspunkter i det store 8 binds værk om Den danske kirkes historie, hvis hovedredaktør han var i en periode. At det er så mange år siden, værket blev skrevet, og at der er løbet meget vand i stranden siden - også inden for historievidenskaben - hindrer imidlertid ikke, at Hal Koch stadigvæk står som en af vore allerdygtigste historikere, hvis bog om den danske kirke i den begyndende højmiddelalder fortsat er og vil være et standardværk, som ingen, der vil sætte sig ind i vort lands historie i middelalderen, kan komme uden om. Blot sørgeligt, at Hal Koch ikke fik lov til at leve længere og give mere fra sig, for han havde dengang planer om at uddybe sin afhandling i HY til et selvstændigt værk om klostrene. JJ10 Bodil Koch 1951 nov.; Bodil Koch prædiker i Holbæk kirke Fhv. kirkeminister Bodil Koch prædiker onsdag den 5. dec. 1951 kl. 10,30 ved en gudstjeneste i Holbæk kirke11 1952, sep.; Bodil Koch fik Ingrid Jespersens legat i går. Holbæk Amts Venstreblad 6. sep. 1952, side 4; Bodil Koch fik Ingrid Jespersens legat i går. Folketingsmedlem, fhv. kirkeminister Bodil Koch fik i går af formanden for Dansk Kvindesamfund, LRS Hanne Budtz overrakt Ingrid Jespersens legat på 5000 kr. til "en skandinavisk kvinde, der har udført et betydningsfuldt arbejde" Hanne Budtz overrakte hædersgaven ved en festlighed på skolen og sagde: Fru Bodil Koch rummer i sin person politikeren, pædagogen og mennesket. Hun har kæmpet for folkesagen og navnlig for menneskesagen, for folkekirke og for skolen. Fru Bodil Koch takkede og sagde: Ingen, som ikke selv har prøvet at modtage en sådan hædersgave, kender den overvældende glæde, der fylder en. Jeg modtager legatet i dyb ærbødighed for dette arbejde, Ingrid Jespersen gjorde. Det eneste, jeg har prøvet, og som jeg også syntes, i unge piger, som sidder her skulle prøve, er at åbne jer mod livet. Når man åbner sig mod livet, har det så mange muligheder16 1954 jan.; Ingen kendte ministeren Bodil Koch på uanmeldt besøg i Virring (Randers RB) Kirkeminister Bodil Koch har i søndags uanmeldt overværet gudstjenesten i Virring Kirke, hvor pastor Barsøe, over hvis form for gudstjeneste der har været fremført flere klager til ministeriet, prædikede. Klageren gik ud på, at præsten har indført katolske skikke ved gudstjenesten. Ingen kendte kirkeministeren, før hun efter gudstjenesten præsenterede sig for præsten, som hun havde en kort samtale med12 1954 feb.; Kirkeminister Bodil Koch i Jyderup Fru pastor Sørensens søster, kirkeminister fru Bodil Koch, har lovet at indlede en kirkeuge i Jyderup, der begynder mandag den 15. marts. Tirsdag den 16, taler pastor Christiansen, Kalundborg, og om onsdagen vil der blive en kirkemusikaften, hvor bl.a. Svinninge kro, Fru Samson, Svinninge og muligvis fru tandlæge Ingerslev, Kalundborg, medvirker. Pastor Sørensen vil desuden holde en kort tale13 1954 marts; Kristendom ikke livsanskuelse, men tilkæmpet livsholdning. Kirkeminister fru Bodil Kock indledte kirkeugen i Jyderup Kirkeminister fru Bodil Koch indledte i aftes kirkeugen i Jyderup, og kirken var fyldt til sidste plads. Det blev en berigende aften at høre kirkeministeren på sin alvorlige, men klare måde tilbagevise det spørgsmål, der i den sidste tid så tit har været fremme: Har kristendommen spillet fallit mod den onde og mærkelige verden vi lever i? Konklusionen af kirkeministerens tale var, at det er forkert at stille spørgsmålet op i den form, fordi kristendom ikke er en livsanskuelse, men derimod en livsholdning, som skulle klare problemerne, som vi stadig, om og om igen skal tilkæmpe os, for at leve i troen på Jesus Kristus. efter salmen "Gud, lad dit ord i nåde lykkes", talte kirkeministeren udfra Simon Peters ord i Matthæusevangeliet: "Du er Kristus, den levende Guds søn, og Jesus svarede og sagde til ham: Salig er du, Simon Jonas' søn, thi kød og blod har ikke åbenbaret dig det, men min fader, som er i himlene" Kundskabens træ bragte ikke lykke Der står bl.a. i en salme, at der er kommet stor fryd på jord, og at Gud har alle ting i sin magt, sagde fru Koch, men det er ikke let af få salmernes, Evangeliets og lovsangens ord til at rime med alt det onde og magthaveriske, der sker i verden, eller med den trange tilværelse, millioner verden over må leve i. Menneskeheden åd af kundskabens træ, og se, hvad resultater er blevet: en teknikkens tidsalder, det teknografiske århundrede, men er menneskene blevet lykkeligere? Hvor finder vi svaret? Holberg var en klog mand, og han forudsagde, at den dag, menneskene lærer at flyve, da må de samtidig grave huller i jorden til at gemme sig i. I dag har vi huller i jorden og i den åndelige muld, så menneskeheden lider både legemligt og sjæleligt, fuld af angst for tilværelsen og for fremtiden. Det er som om vi krymper os sammen og prøver at dække os, og andre løber de mærkeligste steder hen for at prøve, om der er svar på tilværelsens spørgsmål og problemer, men når angsten og ondskaben møder os, så lyder det: Jesus friede os ikke fra det. Er det da inde i os selv, at kristendommen har spillet fallit? Når verden spørger: Hvad har kristendommen formået i mennesket og uden om det? Så ligger svaret i Jesus ord til Simon Peter: Det er Petrus, og på denne klippe vil jeg bygge min menighed. - Simon Peter lyttede, men forstod alligevel ikke, hvad der foregik på forklarelsens bjerg. Han var bare impulsiv og søgte fromme og gode tanker. Ser vi da ikke, at Peter det er os. Vi er opfyldt af vore egne sorger og bekymringer, af længsel og angst. Vi ser, hvorledes den største intelligens og oceaner af penge bruges til at oversvømme verden med blod og gru, men både vi og verden trænger til en eneste ting, nemlig forkyndelsen fra Jesus Kristus. Det skal ikke være en letkøbt søndagsskolelære, ejheller en kirke, der søger at dække over virkeligheden, men en forkyndelse om, at hjælpen og frelsen alene findes gennem syndernes forladelse. Kirkeministeren sluttede: Vi gør vel i at lade være med at tænke for meget på os selv og vort eget i godt og ondt, og i stedet tænke på Jesus og derved nå frem til syndsforladelse, soning og oprejsning. Vi beskæftiger os alt for meget med os selv og ikke nok med dem, Gud har givet os at leve med. Vi må ærligt lære at bede: Gud, vær med os, når vi prøver at være din levende menighed på jorden. Efter talen sang man "Stiftet Guds søn her på jorden et åndeligt rige". Pastor Sørensen forrettede de kirkelige handlinger, og den gode indledning på kirkeugen sluttede med salmeverset "Guds ord det er vort arvegods"14 1955 maj Kirkeministerens tale på Jyderup Realskole Frihed skal føles som ansvar 1964 juni; Bodil Koch i Hjembæk Kirkeminister Bodil Koch aflagde i lørdags ekspeditionsbesøg i Hjembæk præstegård, som det tidligere har været under overvejelse at ombygge eller erstatte med en ny præstegård. Den gamle, historiske præstebolig blev i vinter beskadiget ved brand og er midlertidigt restaureret. Kirkeministeren udtalte sig ikke om til hvilken afgørelse hun kom, og denne vil nu blive drøftet i kirkeministeriet. Bodil Koch kombinerede besøget med en weekend hos sin søster, fru Agnes Thastum Sørensen, Søbæksvej, Jyderup, og deltog i går i højmessen i Hjembæk kirke, hvor pastor Ellitsgaard prædikede, og hvor der var konfirmandaltergang15 Andet: 1980, Kalundborg Folkeblad 15. okt. 1980, side 6; Bent A. Kock (ikke jr elev) ? omhandler debat om kirke og stats adskillelse og lidt om kristendomsundervisning (men hvem er Bent Koch?) 17 1966, Kalundborg Folkeblad 7. jan. 1966, side 3+8; Pastor Wemmelunds samling Til ære for Pastor P.M. Wemmelunds minde skænker han hustru, Chr. F. Jensenvej, i denne tid kostbare og sjældne boggaver til universiteter, Det kgl. Bibliotek, det nyoprettede Søren Kierkegaard bibliotek, professor Kochs Institut (under Københavns universitet) m.fl. Mellem værkerne er uerstattelige klenodier: førsteudgaver, hvis værdi knapt kan måles i penge, og andre værker, som modtagerne ikke ejede18 |